
Frederiksberg Kommune
Job title:
Teamleder til IT-drift – vær med til at styrke fundamentet i en visionær kommune
Company:
Frederiksberg Kommune
Job description
Frederiksberg Kommune søger en engageret og personaleorienteret teamleder til vores IT-drift i Digitalisering og IT. Sammen med enhedschefen for IT-drift, vil du skulle sætte retning for og udvikle en afdeling i udvikling. Du får en central rolle i både at lede vores dygtige specialister og bidrage til at videreudvikle vores IT-fundament – på en rejse, hvor bland andet ITIL processer styrkes.
Der er på nuværende tidspunkt ikke en færdig definition af rollen, da det kommer meget an på hvad du bringer med dig. Du vil således i samarbejde med enhedschefen skulle definere det perfekte setup.Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Lede og motivere en del af medarbejderne i IT-drift bestående af i alt ca. 25 medarbejdere inden for support, servere, netværk og digital arbejdsplads
- Være ansvarlig for opgavestyring og prioritering i tæt samarbejde med relevante medarbejdere og enhedschefen
- Sikre, at kommunens over 5.000 brugere oplever stabil drift og en sublim it service
- Understøtte en rejse mod styrket ITSM og procesorienteret drift, bl.a. med ITIL-rammeværket
- Påvirke udviklingen af afdelingens langsigtede IT-strategi og organisatoriske modenhed
Om digDu brænder først og fremmest for personaleledelse og trives med at være en aktiv og nærværende del af medarbejdernes hverdag. Du er en stærk kommunikator, der ser muligheder frem for begrænsninger, og du formår at skabe retning og ro – også i en til tider travl og kompleks hverdag.Gennem dialog, facilitering og inddragelse er du en naturlig støtte for teamet, samtidig med at du træffer og kommunikerer de nødvendige beslutninger – også når de er svære.Vi forestiller os, at du:
- Brænder for personaleledelse og teamudvikling, og med et glimt i øjet, kan skabe trivsel og retning i hverdagen
- Har solid erfaring med IT-drift og infrastruktur, og gerne fra det offentlige.
- Overordnet forstår de teknologier, vi arbejder med (fx VMware, Azure, M365, SCCM, Cisco, Entra ID m.fl.)
- Er vant til at arbejde med strukturerede processer og rammeværk som ITIL, Kanban og Scrum.
- Evner at oversætte problemstillinger til løsninger, der giver mening for både den enkelte medarbejder, teamet og forretningen
- Har en struktureret tilgang, og følger naturligt op på opgaver og initiativer
- Trives i en organisation i udvikling – og bidrager aktivt til, at vi bevæger os klogt fremad
Vi tilbyder dig:
- En stilling med stort ledelsesrum og fagligt ansvar
- Et samarbejdende og ambitiøst miljø med dygtige kolleger og gode muligheder for udvikling
- En hverdag med mening – hvor IT gør en forskel for borgere, medarbejdere og hele kommunen
- Fleksibilitet og balance i arbejdet – og et stærkt fokus på arbejdsglæde
Om osDigitalisering og IT er en afdeling med næsten 80 dedikerede og specialiserede kolleger, fordelt på tre enheder og fem teams. Afdelingen har været igennem en forandringsproces, hvilket betyder, at der er sket en samling af opgaver indenfor IT, Digitalisering, fagsystemer og Informationssikkerhed. Du vil derfor møde en afdeling, hvor vi konstant arbejder på at udvikle og forbedre vores strategi, governance, processer og værktøjer.Løn og ansættelsesforholdDu vil blive ansat efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af løn. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.Yderligere oplysningerDu kan få mere information om stillingen hos Enhedschef Bjarne Lund på telefon 28982206. Vi skal have din ansøgning senest d. 22. april 2025. Vi afholder løbende samtaler.Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Expected salary
Location
Frederiksberg, København
Job date
Thu, 10 Apr 2025 01:10:58 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.