Danmarks Tekniske Universitet
Job title:
Projektleder til CAS Bygherre – DTU Campus Service
Company:
Danmarks Tekniske Universitet
Job description
Job Description:Kunne du tænke dig at være en del af en af markedets bedste bygherreorganisationer? At udfolde dine evner et sted, hvor du virkelig kan skabe noget, der er til gavn for samfundet og hvor bæredygtighed spiller en stor rolle?Du driver processen frem til det færdige byggeri
Du skal gennem dialog med interessenter, herunder Campus Service ledelse og Direktionen, skabe en ramme for projekterne, der definerer kvalitet, økonomi og tid. Som projektleder i CAS Bygherre sætter du retningen og vurderer løbende, hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre, at projektet kommer i mål indenfor projekttrekantens rammer. Vores sektion Plan- og projektudvikling (i CAS Bygherre) er ansvarlige for projekterne i de tidligere faser, men i disse faser vil du blive involveret, hvis projektet efter godkendt idéoplæg bliver overdraget til dig. Herfra vil du overtage det fulde ansvar (evt. sammen med en kollega) frem til aflevering af projektet.Din opgave som projektleder er, gennem dialog, analyser og scenarier, at skabe oplæg, hvor der er en logisk og tydelig sammenhæng mellem analysegrundlaget og konklusioner/anbefalinger. Dine evner til at sætte retning og holde fokus på det væsentlige er derfor helt afgørende i dette job. Til din hjælp har du et team af rådgivere, der assisterer dig, og derudover har du gode kolleger i Bygherre teamet som sparringspartnere.Dine primære ansvarsområder som projektleder vil være:
- Projektledelse af renoverings-, nybyg og anlægsopgaver.
- Samarbejde med kolleger i CAS Bygherre og CAS Drift om at stræbe efter de mest bæredygtige løsninger.
- Styring af projektets kvalitet, økonomi og tid med afrapportering internt og afholdelse af styregruppemøder med Direktionen.
- Kommunikation og relationsskabelse med interne og eksterne interessenter.
- Udbud og kontrahering med rådgiver og entreprenør.
- Håndtering af alle byggeriets faser ifm. sikring af projektets succesfulde eksekvering.
- Indsamling af input til velunderbyggede oplæg med klare anbefalinger.
Din nye arbejdsplads bliver DTU’s hovedcampus i Lyngby, hvor du vil indgå i Bygherre 2, der er en del af Bygherreafdelingen i DTU Campus Service. Hele Bygherre teamet er meget velfungerende, og der er stor lyst til at dele og hjælpe hinanden – godt samarbejde er ganske enkelt en meget væsentlig del af grundlaget for, at vi kan lykkes. Vi har travlt, men du kan se frem til en sund balance mellem arbejde og fritid.Om dig
Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør og har erfaring med projektledelse i byggeriet. Har du en håndværksmæssig baggrund, er dette et stort plus, ligesom gode engelskkundskaber er en fordel, men ikke afgørende for valget af den rette person. Du er tværfagligt velfunderet i byggeriets respektive discipliner. Det er en fordel med erfaring fra entreprenørbranchen, men også gerne en baggrund fra rådgiverbranchen og evt. erfaring med Integreret Byggeri. Derudover rummer dit CV:
- 10+ års erfaring i forskellige fag og faser af bygge- og anlægsprojekter
- Erfaring med at drive egne projekter
Du arbejder struktureret og selvstændigt og har overblik og sans for systematisering af informationer. Du kan lide afveksling i dine opgaver og er god til at samarbejde med dine kolleger og partnere. Generelt er du god til at skabe et solidt netværk i branchen og går gerne forrest i markedet.Om Campus Service (CAS) Bygherre
CAS Bygherre er en af Danmarks største bygherrer og arbejder med opgaver, der spænder fra ejendomsudvikling, planlægning og projektudvikling til projektledelse af store nybyggerier og renoveringer.Vi håndterer campusplanlægning og byggeprojekter hele vejen fra idéudvikling til idriftsættelse, og vi sætter en ære i at være forkanten af de nyeste metoder og projektmodeller. Inden for opstart af bygge- og landskabsprojekter og campusplanlægning arbejder vi sammen med førende rådgivere og specialister inden for alle aspekter af byggeri og planlægning.Vi er en operationel Bygherre, og involverer os aktivt i projekterne. Vi tager ansvar for at levere nytænkende, engageret og troværdig rådgivning til vores direktion og bestyrelse – og vi når helt i mål.Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af et tillæg efter kvalifikationer.Stillingen er fast med 37 timer per uge inkl. frokost – med flextid. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. december 2024. Åbn linket “Ansøg nu”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Nils Møller på mail .Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.Om Campus Service og DTU
Med knap 220 ansatte er Campus Service blandt de største af DTU’s teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendigt vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU-arealer og faciliteter. Målet for Campus Service’ virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Expected salary
Location
Kongens Lyngby, Hovedstaden – Lyngby, Midtjylland
Job date
Sat, 07 Dec 2024 07:59:20 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.