Region Hovedstaden
Job title:
Oversygeplejerske til Fertilitetsklinikken, Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet fra den 1. oktober 2024 eller efter aftale
Company:
Region Hovedstaden
Job description
Motiveres du af at lede tværfagligt? Drømmer du om at lede et højtspecialiseret fagområde i en dynamisk klinik, er det dig vi søger!Om afdelingen
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, er én ud af seks afdelinger i Juliane Marie Centret, der er Rigshospitalets center for kvinder, børn og unge.Fertilitetsklinikken er Danmarks største offentlige fertilitetsklinik, der også rummer Reproduktionsbiologisk laboratorium. Klinikken tilbyder udredning og behandling med alle former for assisteret reproduktion og har forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle områder af fertilitetsbehandlingen.
At arbejde i Fertilitetsklinikken med højtspecialiserede fagområder, stiller betydelige krav til vores medarbejdere og det kræver en ledelse, der kan støtte og lede den faglige udvikling og patientforløb i et højtspecialiseret miljø.Om Fertilitetsklinikken
Moderne diagnostisk og behandling af infertile kvinder og mænd omfatter en bred vifte af behov. Det kan være par, der gennem flere år ikke har kunne få børn, patienter med sygdomme i deres gener, som har brug for ægsortering, patienter i kemoterapibehandling, der skal have nedfrosset æg, enlige kvinder til sæddonation, fertilitetsbehandling til LGBT+ personer osv. Hverdagen er derfor præget af alsidighed og stor tværfaglighed for at kunne hjælpe de mange forskellige patienter bedst muligt.
Vi har et stort patientflow – og vi forventer endnu flere fremover efter vedtagelse af offentlig finansiering af fertilitetsbehandling til barn nr. 2.
Vi har mange ressourcestærke patienter, som alle kræver støtte og omsorg i hjælp til etablering af den familie de drømmer om. En støtte der er vigtig i processen mod graviditet.Klinikken samarbejder tæt med de øvrige Gynækologisk/Obstetriske afdelinger og med fertilitetsklinikker i hele landet samt har mange internationale samarbejder herunder ESHRE (European Society of Human Reproduction and Embryology).
Fertilitetsklinikken har høj forskningsaktivitet både på nationalt og internationalt niveau.I klinikken er ansat ca. 80 medarbejdere, hvor de 19 er sygeplejersker. De øvrige faggrupper er læger, biologer, bioanalytikere og lægesekretærer samt forskningsansatte herunder PhD studerende og post Docs.Om stillingen
Som oversygeplejerske vil du indgå i ledelsen af Fertilitetsklinikken og du får et tæt samarbejde med den ledende overlæge, laboratorielederne og afdelingens ledende lægesekretærer. Klinikken lægger vægt på det tværfaglige samarbejde med alle medarbejdere fra alle faggrupper og holder ugentlige møder, hvor alle faggrupper deltager.Du forventes at kunne sætte retning for kompetenceudvikling af sygeplejerskerne og sætte retning for den faglige udvikling af klinikkens patientforløb, så den sygeplejefaglige behandling og pleje udøves på et højt fagligt niveau i samarbejde med den assisterende oversygeplejerske.Sammen med den øvrige afsnitsledelse er I ansvarlige for klinikkens arbejdsmiljø, den daglige drift, udvikling af patientforløb og, at både patienter og deres partnere oplever et professionelt, sammenhængende og trygt behandlingsforløb.
Du forventes at være en aktiv del af den forskningsmæssige udvikling i klinikken i tæt samarbejde med klinikkens forskningsenhed og professoren i klinikken. Vi ser meget gerne, at er du er med til initiativer og hvis muligt deltager aktivt i forhold til forskning i sygepleje. Kendskab til fertilitetsspecialet vil blive vægtet højt.Fertilitetsklinikken er uddannelsessted for sygeplejestuderende og deres forløb, er den kliniske vejleder, i samarbejde med oversygeplejersken og Juliane Marie Centrets kliniske undervisere, ansvarlig for.Vi tilbyder
En 37 timers lederstilling i en afdeling med stort politisk fokus og potentiale for ledelsesmæssig og personlig udvikling. Udover samarbejdet i klinikledelsen, bliver du en del af afdelingens samlede ledelsesteam med personale- og afsnitsledere i Gynækologien og Obstetrikken samt afdelingsledelsen.Udover et team af selvstændige og kompetente sygeplejersker, bliver du en del af en velfungerende klinik med høj faglighed, høj patienttilfredshed og et godt tværfagligt miljø.Vi ønsker at du
- Har ledelseserfaring, er nysgerrig, visionær og kan tænke og bruge utraditionelle løsninger i din ledelse
- Har en stærk sygeplejefaglig profil og ønsker at sætte retning for Fertilitetsområdet og dine medarbejderes faglige udvikling
- Har erfaring med udviklings- og projektarbejde
- Arbejder for et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på tillid, feedback og psykologisk tryghed
- Besidder gode samarbejdsevner, har en helhedsorienteret og tværfaglig ledelsestænkning og påtager dig lederskab i fællesskab med andre
- Har kendskab til specialet og gerne videreuddannelse på Master- eller kandidatniveau
Yderligere oplysninger?
Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til stillingen eller klinikken, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Charlotte Strømberg på tlf. 35458476 eller mail eller professor og ledende overlæge Anja Pinborg på tlf. 35456430 eller mailAnsættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn.Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.Ansættelsesprocedure
Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag d. 11. august 2024 og samtaler planlægges afholdt tirsdag d. 20. august 2024.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Expected salary
Location
Hovedstaden
Job date
Thu, 18 Jul 2024 02:10:23 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.