Laborantelever, Corporate Product Quality Control, small molecules
Er du på vej ind i din praktikperiode som laborantelev, og ønsker du at få hands-on erfaring i en global pharma-virksomhed med høje kvalitetsstandarder?
Corporate Product Quality Control hos Lundbeck søger to motiverede laborantelever, der kan starte i praktik efter sommeren 2026.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet, samarbejde og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen.
Din nye rolle
Dit praktikophold er tilrettelagt, så du både får en solid faglig base og mulighed for gradvist at arbejde mere selvstændigt. I den første del af praktikopholdet bliver du tilknyttet et af områdets fem teams, hvor du gennemgår et struktureret introduktions- og træningsforløb.
Her får du bl.a.:
-Grundig oplæring i GMP.
-Introduktion til laboratoriets IT-systemer, herunder LabWare LIMS og Empower.
-Praktisk erfaring med laboratoriearbejde i en GMP-reguleret hverdag.
Efter introduktionsperioden og træning arbejder du sammen med andre laboranter og bidrager aktivt til gennemførelsen af de daglige analyser.
I den anden del af praktikopholdet arbejder du med din individuelle opgave. Projektet vælges i samarbejde med os og tilpasses både dine faglige interesser og aktuelle behov i laboratoriet, så din opgave skaber reel værdi for både dig og for Lundbeck.
Dit kommende team
Corporate Product Quality Control har ansvaret for kvalitetskontrol i relation til Lundbecks produktion og arbejder tæt sammen med produktionsafdelingerne. Du bliver en del af et dynamisk, professionelt og inkluderende miljø med ca. 45 laboranter og 30 kemikere, hvor opgaverne spænder bredt og bl.a. omfatter.:
-Kvalitetskontrol og frigivelse af aktive stoffer, råvarer og farmaceutiske produkter.
-Holdbarhedsstudier.
-Udvikling, validering og overførsel af analysemetoder.
-Samarbejde med globale partnere.
-Troubleshooting i tæt dialog med produktionen mv.
Stillingen er baseret i Valby, Danmark.
Hvad du bringer til teamet
Vi forestiller os, at du:
-Kan starte din praktikperiode som laborantelev efter sommerferien d. 17/8 2026.
-Har interesse for og ambitioner om at opnå praktisk erfaring med fx HPLC, GC, Dissolution, NIR, ICP eller diverse råvare metoder, og gerne også inden for metodeudvikling og validering.
-Er fortrolig med almindelige IT-værktøjer som MS Office.
-Kan læse og skrive engelsk.
-Arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og trives med selvstændigt arbejde.
-Bidrager med en positiv indstilling og gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder
Hos Lundbeck tilbyder vi en inspirerende og innovativ kultur. Vi er nysgerrige, ansvarlige og fleksible, og vores fælles indsats er med til at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med hjernesygdomme. Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder samt initiativer med fokus på dit velvære.
Vi har brug for “every brain in the game”. Hos Lundbeck værdsætter vi den enkelte medarbejder, og vi prioriterer at skabe en inkluderende kultur og arbejdsplads. Læs mere her:
lundbeck/global/about-us/our-commitment/diversity-and-inclusion.
Ansøg nu
Kan du se dig selv i denne beskrivelse? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig, så upload dit CV og vedhæft din motivation for at søge stillingen.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere, så er du velkommen til at kontakte Pernille Prip Beier, manager, på +45 #
Ansøgninger skal være modtaget senest d. 8. marts 2026.
Lær mere om os på lundbeck, LinkedIn eller Instagram (h_lundbeck).
#EveryBrainInTheGame
Dette jobopslag er rettet mod enkeltpersoner, som søger en karrieremulighed hos Lundbeck. Vi engagerer selv rekrutteringsfirmaer, hvor det er hensigtsmæssigt, og altid på baggrund af en skriftlig aftale. Vi ønsker ikke at modtage uanmodede henvendelser fra rekrutteringsfirmaer i relation til vores stillingsopslag: Hvis du repræsenterer et rekrutteringsfirma, så anmoder vi dig venligst om at afstå fra at kontakte Lundbeck eller den ansættende leder direkte med forslag til kandidater. Enhver handling i modstrid med denne politik sker for egen regning og risiko – og Lundbeck accepterer ikke noget ansvar og/eller nogen betalingsforpligtelse i relation til overtrædelser af politikken.
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.
Location: Brussels, Belgium Salary: £61.1k per year + extras Type: Permanent Main Industry: Search Catering…
Location: Prague 5 (158 00) - Czech Republic Salary: Competitive Type: Permanent Main Industry: Search…
Location: County Antrim, Northern Ireland, Ireland Salary: £40000 - £42500 per annum Type: Permanent Main…
Location: Jefferson Parish, Louisiana, United Kingdom Salary: Competitive Type: Permanent Main Industry: Search Accountancy Jobs…
Location: (20090) Italy Salary: market rate Type: Permanent Main Industry: Search Information Technology Jobs Advertiser:…
Location: (2612 PA) Netherlands Salary: market rate Type: Permanent Main Industry: Search Information Technology Jobs…