Jurist søges til Ledelsessekretariatet på IT-Universitetet i København

IT-Universitetet i København

Job title:

Jurist søges til Ledelsessekretariatet på IT-Universitetet i København

Company:

IT-Universitetet i København

Job description

Vil du være med til at understøtte IT-Universitetet i Københavns (ITU) mission om at levere internationalt førende undervisning og forskning, der gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med IT, så er du måske vores nye jurist i Ledelsessekretariatet.Vi søger en engageret og dygtig juridisk generalist til en spændende og alsidig stilling, hvor arbejdet blandt andet vil bestå af opgaver inden for GDPR og IPR, herunder forhandling og kvalitetssikring af forskellige former for persondata-, forsknings- og samarbejdsaftaler med erhvervslivet, fonde, danske og udenlandske universiteter mv.Arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver vil, i samarbejde med Legals øvrige jurister, bl.a. være:

  • Bistand i forbindelse med den igangværende og løbende implementering af GDPR i organisationen
  • Rådgivning om kvalitetssikring, forhandling og udarbejdelse af danske og internationale kontrakter, herunder databehandleraftaler, forskningskontrakter, NDA’er, samarbejdsaftaler generelt, licensaftaler, ph.d.-aftaler, udvekslingsaftaler m.fl.
  • Rådgivning og undersøgelse af juridiske problemstillinger indenfor især immaterialret, persondata, aftaleret, forvaltningsret, statsstøtteret, offentligret samt markedsføringsret.
  • Bidrage med juridisk indsigt og viden i projektarbejdsgrupper.
  • Undervise ITU’s medarbejdere og afdelingsledere i juridiske problemstillinger.
  • Udbygge ITU’s paradigmesamling og nytænke/optimere processer.
  • Kommunikere med eksterne advokater og patentagenter.
  • Yde juridisk rådgivning og sparring til universitetets ledelse og forskere.
  • Bidrage med implementering af ny lovgivning.

I stillingen er der gode muligheder for at være med til at forme og udvikle dine arbejdsopgaver og hermed også din faglige og personlige udvikling og dygtiggørelse. Det er en centralt placeret stilling på ITU, der fordrer et stort selvstændigt ansvar, men også altid en kollega at sparre med.Kvalifikationer
Vi ser gerne at du er er cand.jur., cand. merc. jur. eller lign. og har en solid juridisk forståelse, måske med et par års erfaring, men du kan også være nyuddannet med stort mod på at kaste dig ud i opgaverne.Derudover er du:

  • Positiv og udadvendt og evner at skabe gode relationer til mennesker omkring dig – gerne med et pift af humor.
  • En ambitiøs teamplayer, der trives og motiveres af at bidrage til fælles mål, men som også evner at arbejde selvstændigt og træffe selvstændige beslutninger.
  • God til at bevare overblikket og har flair for at sætte dig ind i kompliceret stof, finde det centrale, og gøre det lettilgængeligt for kollegaer med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund.
  • Pragmatisk, løsningsorienteret og kan tænke ud af boksen.
  • Behersker engelsk og dansk, såvel skriftligt som mundtligt på et højt niveau.

Det vil desuden være en fordel hvis du:

  • Har erfaring med eller interesse for GDPR, IPR, kontraktforhandling og koncipering, statsstøttereglerne og forvaltningsret, herunder med indgåelse af forskellige typer rettighedsaftaler og kommercialisering af forskningsresultater.
  • Har IT-indsigt på et nogenlunde højt niveau, så du egenhændigt kan forhandle databehandleraftaler og indgå i dialog med forskere omkring IT-systemer og forskningsprojekter.
  • Har god forretningsforståelse og evnen til at navigere i en politisk organisation med mange forskellige højtuddannede samarbejdspartnere.

Afdelingen
Ledelsessekretariatet består bl.a. af ITU’s juriske team Legal, der fungerer som ITU’s interne advokatkontor, der varetager juridisk rådgivning og sagsbehandling på tværs af universitetet. Med fokus på pragmatiske og juridisk holdbare løsninger, sikrer Legal, at ITU bedst muligt lever op til sit formål som universitet, overholder gældende regler (compliance) og værner om sit omdømme.Ledelsessekretariatet tæller ud over Legal også generel direktionsunderstøttelse, ITU’s Projekt Management Organisation, Department Support samt et strategisk forretningsfokus bestående af ITU-Professional Courses og InnoCollab. Afdelingen består af 22 personer, herunder 3 jurister fra Legal – du bliver den fjerde.IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.Stillingen ønskes besat snarest muligt.Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte teamleder Christina Durup tlf. 2064 4877 eller e-mail [email protected], hvis du ønsker yderligere information om stillingen.Ansøgningsprocedure
Du kan søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen “Søg stillingen” nederst i stillingsannoncen på vores .Ansøgningsfristen er den 30. maj 2024 kl. 12:00.Samtaler forventes afholdt i uge 23 og uge 24. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Expected salary

Location

København

Job date

Fri, 17 May 2024 07:40:46 GMT

To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.

To apply for this job please visit jobviewtrack.com.

Job Location