Sensu
Job title:
Head of PMO
Company:
Sensu
Job description
TRIMIT Group er tekstil-, møbel- og industrivirksomheders foretrukne ERP-leverandør og sparringspartner. Brancheløsningen TRIMIT er en komplet standardløsning skræddersyet til de enkelte branchers behov baseret på Microsoft Dynamics Business Central. Cirka 10.000 brugere benytter allerede TRIMIT til at skabe mere omsætning med færre ressourcer.TRIMIT Group består af forskellige mennesker i en passioneret organisation med en stærk kultur. Virksomheden er et internationalt team på mere end 120 højt specialiserede medarbejdere i Danmark, Tyskland, Norge, Holland og Schweiz. TRIMIT Group bestræber sig på at repræsentere den verden, vi lever i, og fejre vores mangfoldighed i baggrunde og kulturer.TRIMIT Group er en virksomhed med et minimum af regler – man stoler på, at medarbejderne altid gør det, der er bedst for virksomheden og teamet. TRIMIT Group sætter ledelsesadfærd som en parameter for den samlede adfærd i organisationen – ingen personer er hævet over virksomheden.Ledelsesfilosofien sætter mennesket i centrum, men man må aldrig være i tvivl om, at vi er her for at lave forretninger! Hos TRIMIT har man en bevidst tilgang til ledelse – mani har et fælles fundament for ledelsesfilosofi, som alle ledere løbende trænes i.For at imødekomme den stigende efterspørgsel og vækst søges der nu en dygtig Head of PMO.Indflydelsesrig nøglerolle – Ledelse & udvikling – egne IT-projekterKunne du tænke dig at komme med på en spændende vækstrejse i en international teknologisk virksomhed, som i øvrigt er en af Danmarks førende Microsoft Partnere inden for MS Dynamics 365 Business Central? Som den nye Head of PMO hos TRIMIT får du det overordnede ansvar for korrekt gennemførelse af afdelingens IT-projekter, ligesom det er dig der får ansvaret for ledelse og udvikling af afdelingens erfarne projektledere. Du får en central rolle med store frihedsgrader, ligesom du bliver en del af en virksomhed med uformel omgangstone, og hvor det gode fællesskab og et sundt arbejdsmiljø vægtes højt.Du får en alsidig arbejdsuge, hvor du med reference til virksomhedens COO, får ansvaret for et mindre team af kompetente projektledere og at afdelingens projekter gennemføres korrekt jf. scope, økonomi og tidsplan. Det er samtidig dig, der får ansvaret for at sikre et højt kundefokus i alle projektets faser fra start til slut, samt ved den efterfølgende dialog med kunden. Ydermere sikrer du et retvisende rapporteringsgrundlag i form af BI-rapportering, ligesom du sørger for projektopsamling/evaluering af de enkelte projekter. Du får ligeledes til opgave at vedligeholde og videreudvikle TRIMIT´s projektmodel med henblik på at sikre kvaliteten i projekterne. Som Head of PMO får du også ansvaret for at gennemføre enkelte projekter selv sideløbende med din ledelsesrolle.Det er vigtigt at du som Head of PMO evner at standardisere TRIMIT Groups projektmodel og de tilhørende værktøjer, for at sikre at projektlederafdelingen eksekverer projekterne på en ensartet måde. Du skal med andre ord agere kulturbærer og vise det gode eksempel.Som den nye Head of PMO indgår du i chefgruppen i Operations, ligesom du vil få et tæt samarbejde med Sales Team, IT-arkitekter, konsulenter, samt udviklere i portalafdelingen.For at få succes i denne rolle kommer du formentlig fra en lignende stilling som f.eks IT-projektchef eller lignende rolle med god erfaring som leder for projektledere. Du har derfor evne og solid erfaring med procesbeskrivelser og kvalitetsstyring i projektlederfaserne, samtidig med at du er stærk inden for ressourceallokering. Ydermere har du dine projektlederværktøjer i orden – eventuelt med en certificering i Prince2, Sprint-styring eller SCRUM. Du er desuden kundevant på et strategisk niveau, ligesom du ved hvordan en kontrakt er sammensat, og kan lade den indgå som en del af styringsgrundlaget. Har du et bredt kendskab til Microsoft teknologien, vil det i øvrigt være en fordel.Det forventes, at du kommunikerer dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.Som person er du både proaktiv, grundig og resultatorienteret, hvorfor du også er god til at forudse potentielle udfordringer inden de bliver et aktuelt problem. Du er struktureret og god til at bevare overblikket, ligesom du på naturlig vis tager ejerskab for dine opgaver og har en hands-on tilgang. Ydermere trives du med at håndtere forskellige interessenter, ligesom du er god til at etablere og vedligeholde relationer på alle niveauer både os kunden og internt i TRIMIT. Du har samtidig kommercielt flair, hvorfor du også nemt kan sætte dig ind i kundens næste opgave og behov. Du behøver ingen ledelsesmæssig uddannelse for at komme i betragtning til stillingen, men det er vigtigt, at du føler dig hjemme i ledelsesrollen.Er du den nye Head of PMO til TRIMIT i Viborg? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76. Du kan læse mere om TRIMIT Group her: .Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.Hos Sensu arbejder vi med det, vi er bedst til. – Vi arbejder med mennesker og virksomheder! Derfor er indsigt nøgleordet hos Sensu – indsigt i mennesker og indsigt i virksomheder. Vi rådgiver med hjerte, hjerne og passion. Vi går længere og vi går dybere. Vi skaber værdi og vi forstår. Vi udvikler, vi forandrer og vi udfylder huller. Vi får medarbejdere, teams og ledere til at spille sammen. Vi fører de rigtige mennesker sammen og bringer mennesker fra hvor de er, til hvor de gerne vil hen.
Expected salary
Location
Viborg, Midtjylland
Job date
Tue, 01 Oct 2024 22:45:35 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.