Deloitte
Job title:
Erfaren skatterådgiver til full service rådgivningskontor
Company:
Deloitte
Job description
FirmabeskrivelseTax & Legal driver fremskridt. Deloitte Tax & Legal er en af Danmarks største skatteafdelinger. Vi tilbyder kunder skatteoverholdelse og rådgivning i kombination med strategiske, operationelle, teknologiske samt juridiske ydelser. Vi opererer fra seks forskellige områder, herunder Tax Management, Global Business Tax, Indirekte skat (moms, told og afgifter), Global Employer Services (personskat), Transfer Pricing og Legal, der alle arbejder ud fra en fælles tilgang til at kombinere indsigt og innovation fra flere discipliner med erhvervs- og brancheviden for at hjælpe virksomheder accelerere globalt.StillingsbeskrivelseVil du udfordre dine evner og spille i Superligaen inden for rådgivningsbranchen? Deloitte Tax & Legal søger til afdelingen i Kolding en eller flere skattespecialister til udvidelse af vores team.I Deloitte går høj faglighed hånd i hånd med en uformel teamkultur og et stærkt socialt sammenhold. Din personlighed og din faglighed skal være med til at give vores kunder den ypperste rådgivning i øjenhøjde. Du skal vide en del og samtidig være motiveret for at lære og tilegne dig mange forskellige kompetencer, for vi arbejder med dyb faglig viden i et bredt felt af fagområder. Vi kræver med andre ord en hel del af dig, men vi forventer selvfølgelig ikke, at du ved alt om alle retsområder. Heldigvis får du mere end 3.000 kollegaer i Danmark, som du vil samarbejde med, hvoraf knap 400 kollegaer kun arbejder med Tax & Legal.Spændende opgaver venter…
- Vi rådgiver og assisterer vores kunder som et full service rådgivningskontor inden for alle typer af erhvervs- og selskabsforhold, herunder person-, erhvervs- og selskabsbeskatning i både national og international kontekst.
- Du får en afvekslende hverdag, hvor du kommer til at varetage den direkte kundekontrakt.
- Afhængig af din erfaring og baggrund kan du bistå med alt fra besvarelse af ad hoc-spørgsmål til større projekter, som fx tax due diligence, compliance eller førelse af skattesager i det administrative klagesystem. Du får med andre ord mulighed for at arbejde eller prøve kræfter med de arbejdsopgaver, du finder mest interessant.
KvalifikationerVores forventninger til dig…
- Du har en relevant uddannelse fx cand.jur, cand.merc.jur., cand.merc.aud., skatterevisor eller anden tilsvarende uddannelse.
- Du kommer fra en lignende stilling i revisions-, advokat- eller rådgivningsbranchen i øvrigt.
- Du må meget gerne have mange års erfaring og dermed erfaring med at opsøge og drive egen kundeportefølje.
- Vi forventer, at du arbejder struktureret og engageret, samt at du behersker dansk og engelsk på et højt niveau. Vi sætter en ære i at yde rådgivning af højeste kvalitet til vores kunder, hvorfor du skal formå at oversætte kunders henvendelser om problemstillinger til relevant praktisk rådgivning i et letforståeligt sprog, som skaber værdi for vores kunder. Du er indforstået med, at du skal arbejde med komplicerede regler og problemstillinger, og det kan det være en fordel, at du har en god talforståelse.
- Du kan og vil arbejde på vores kontor i Kolding. Arbejdstiden er generelt fleksibel, ligesom det vil være muligt i et vist omfang at arbejde hjemmefra.
Yderligere informationerDin nye arbejdsplads…
- Dine kommende kollegaer har uddannelsesmæssige baggrunde som cand.jur., cand.merc.jur. og cand.merc.aud. Afdelingen ledes af en tidligere advokat, HD-R.
- Din kommende arbejdsplads giver dig mulighed for at udvikle dig og udleve de ambitioner, du har, via konkrete arbejdsopgaver i dagligdagen, men også via interne og eksterne kurser mv.
- Vores organisation er flad, så du vil dagligt sparre med dine kollegaer både lokalt og nationalt. Vi har generelt et stærkt personligt sammenhold, hvor vi sætter pris på hinandens både faglige og personlige kompetencer.
Klik på knappen ”Jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team. Send din ansøgning, cv og karakterudskrift fra din bachelor- og/eller kandidatgrad samt andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Derfor anbefaler vi, at du ansøger så hurtigt som muligt og senest d. 15 oktober.Hvis du har spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte partner Martin Damgaard Frøkjær på tlf. 92 43 56 89.Vi ser frem til at høre fra dig!In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.
Expected salary
Location
Kolding, Syddanmark
Job date
Thu, 26 Sep 2024 07:12:29 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.