Erfaren projektleder til spændende it-projekt – vær med til at styrke fremtidens skatteopkrævning
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Har du erfaring med at lede indkøb og implementering af nye it-systemer i en offentlig kontekst? Vil du bidrage til at realisere en international aftale, der sikrer fair beskatning af store koncerner? Vi søger lige nu en erfaren projektleder til at lede et komplekst it-projekt, hvor du får en central rolle i både implementering og udvikling af løsninger, der gør en forskel for samfundet.Fremtiden er digitalI Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet arbejder vi for at etablere fremtidens digitale Skatteforvaltning. I tæt samarbejde med de øvrige styrelser udvikler og forenkler vi de it-løsninger og forretningsprocesser, der understøtter Skatteforvaltningen og skaber fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.Kontoret Selskabssystemer, hvor vi nu vil byde en ny kollega velkommen, arbejder med drift, vedligehold, udvikling og videreudvikling af it-systemer til behandling af selskabs- og udbytteskat.Vær med til at bygge fremtidens skattevæsenSom projektleder får du ansvaret for et komplekst og højt profileret it-projekt, der skal sikre implementeringen af en OECD-aftale om international minimumsbeskatning (Global Minimum Tax) mhp. at begrænse skatteundgåelse blandt de største internationale koncerner med grænseoverskridende transaktioner. Minimumsbeskatningsloven skal sikre, at multinationale virksomheder og deres datterselskaber i de enkelte lande betaler en minimumsselskabsskat på 15 pct. af det lokale overskud.Du leder indkøbet og implementeringen af en ny it-løsning, der understøtter minimumsbeskatningsloven frem mod 2026. Projektet er i analysefasen og har en stram tidsplan – og det er her, vi har brug for dig!Din dagligdag som projektleder vil bl.a. bestå af:
Hvem er du?Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for it, økonomi eller lignende samt en certificering i Prince2, IPMA, PMP eller anden projektlederuddannelse. Derudover har du solid erfaring med at lede lignende komplekse it-projekter i politisk styrede organisationer.For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du:
… Og hvad kan vi tilbyde dig?Du får 25 dedikerede kolleger i kontoret, hvor vi arbejder fleksibelt uden faste pladser, men i en teamstruktur. Vi vægter kvaliteten af opgaverne højt og tror på, at vi skaber størst værdi, når vi også selv er i trivsel. Vi har derfor en uhøjtidelig atmosfære, og vi er glade for både vores indbyrdes holdånd og det brede, stærke samarbejde, vi har med andre kontorer, styrelser og eksterne interessenter. Derudover har vi respekt for, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder fleksibilitet til at få det hele til at balancere.Her er stort rum for ambitioner og karriereudvikling. Hvis du har lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger og har den faglighed, opgaven kræver, kan dette være lige den rigtige stilling for dig!Kontakt og ansættelsesvilkårSend din ansøgning med CV, eksamenspapirer og via linket ”Ansøg” senest den 5. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Christina Juhl Handberg på tlf. 72 37 51 92.Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt på Flintholm Station.Ansættelse er pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt.Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen‘Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på .Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Frederiksberg, København
Thu, 05 Dec 2024 23:42:02 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.
Job title: Level 3 SEND Learning Support Assistant Company: Dunbar Education Job description Are you…
Job title: PAYROLL ADDETTO PAGHE E CONTRIBUTI STUDIO PART TIME O FULL TIME - GENOVA…
Job title: French Canadian Life Science Linguist Company: Welocalize Job description As a trusted global…
Job title: Regional Commercial Excellence Manager - EMEA region (H/F) Company: Limagrain Job description Détail…
vacanciesineu.com MAYWAY ist das führende Unternehmen in der Gastrotechnik Österreichs. Mit mehr als 150 Mitarbeiter…
vacanciesineu.com Master of Business Administration (FH) Die Hawle Österreich Gruppe mit Sitz in Vöcklabruck ist…