Data Link Manager til Fregatten IVER HUITFELDT i Korsør (genopslag)

Flådestation Korsør

Job title:

Data Link Manager til Fregatten IVER HUITFELDT i Korsør (genopslag)

Company:

Flådestation Korsør

Job description

Kunne du tænke dig at være frontløber i forhold til indfasningen og anvendelsen af Taktisk Data Link på Fregatten IVER HUITFELDT og i Søværnet?Har du mod på at varetage ansvaret for linksystemerne på en af Søværnets fem store kampenheder?Det har du mulighed for nu, da Fregatten IVER HUITFELDT søger en Data Link Manager.Om osFregatten IVER HUITFELDT tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til maritime operationer alle steder i verden – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som er Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt – med et fokus på områdeluftforsvar.I 2023 gennemgik Fregatten IVER HUITFELDT et intensiv træningsforløb, hvis formål var at træne og udvikle kompetencerne hos besætningsmedlemmerne. Efterfølgende blev IVER HUITFELDT i medio januar 2024 indsat i Det Røde Hav, hvor opgaven var at beskytte den civile skibstrafik. Nu er IVER HUITFELDT klar til at indgå i diverse øvelser både internationalt og nationalt.På IVER HUITFELDT har vi en stærk kultur om bord, og vi ved, at det er vores faglige stolthed, kammeratskab og positive arbejdstilgang, som gør os i stand til at stille op hvor og når, der er brug for det. Vi forventer, at der kan forekomme ændringer til sejladserne med kort varsel, og vi er indforståede med, at det er et vilkår for vores tjeneste.Vi lægger derfor vægt på at skabe en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og individuelle hensyn til den enkeltes privatliv, når tjenesten tillader det.Vi har i et almindeligt år i gennemsnit 140 sejldage uden for basehavnen i Korsør. De bliver typisk fordelt med øvelser på 10-20 dage, patruljering i op til 6 uger ad gangen og i beredskabsperioden med sejlads af 2-3 måneders varighed.Om stillingenSom Data Link Manager bliver din opgave at bidrage til at tilsikre, at skibets linksystemer anvendes hensigtsmæssigt og integreres effektivt i skibets taktiske virke.Stillingen som Data Link Manager er specialiseret og målrettet mod at skabe en kobling mellem det tekniske og taktiske felt. Som Data Link Manager har du ansvaret for at få de to felter til at mødes på en måde, som understøtter enhedens effektive dataudveksling med andre enheder, samt at bidrage til at denne kompetence tillæres enhedernes kampinformationsgaster.Du kommer desuden til på sigt at fungere som Terminal Area Security Officer (TASO) for kampinformationssektionens klassificerede IT-systemer og vil herigennem have ansvar for korrekt sikkerhedsmæssig konfiguration og anvendelse.Som Data Link Manager vil du skulle fungere som vagtholdsleder i operationsrummet sammen med de andre sergenter i sektionen.I basehavn vil du i samarbejde med sektionens øvrige befalingsmænd foranstalte undervisning og bidrage til den daglige drift.Om digDu er sergent, marineoverkonstabel eller marinekonstabel med erfaring fra sejlads i henholdsvis DIV 11, 21 eller 22 eller har erfaring med link fra andre steder i Forsvaret.Du har mod på at dygtiggøre dig inden for linksystemerne i Forsvaret, herunder Link 11, Link 16, JREAP og i fremtiden Link 22.Som Data Link Manager skal du først og fremmest være selvstændig, udviklingsorienteret og klar på at specialisere dig fagligt og strukturere tilpassede læringsforløb, hvor du tilser at din viden videregives til underlagt personel – en interesse for både teknisk og taktisk integration af dataudveksling og kampinformation er derfor central for din succes i stillingen.Du skal besidde gode samarbejdsevner, idet du kommer til at arbejde tværfagligt med dine kollegaer fra både operationsdivisionen og våben- og elektronikdivisionen. Du skal interessere dig for vekselvirkningen mellem teknik og taktik, samt påtage dig ansvaret for at udviklingen bevæger sig i en retning, som understøtter enhedernes og Søværnets opgaveløsning.Kvalifikationer:
Krav:
Militær basisuddannelse.
Kan Sikkerhendsgodkendes til HEMMELIGT.
Godkendt afprøvning til Grundlæggende Sergentuddannelse.Ønskeligt:
Grundlæggende Sergentuddannelse.
TAC 540 – Forudsætningsskabende Kampinformation.
TAC 550 Grundlæggende Kampinformation.
TAC 012 Videregående Kampinformation.
TAC 216 Grundlæggende Link 16.
TAC 217 CSI.
TAC 218 JREAP.
Data LINK Manager/Interface Control Officers course.
TASO-kursus (FSR 905).
MLS fabrikskursus.
TAC 640 – MCCIS operatør.
TAC 620 – SITAWARE operatør.
TAC 701 AC NON TACTICAL (U).Hvis du er konstabel eller overkonstabel og har en godkendt afprøvning til Grundlæggende Sergentuddannelse, så er der mulighed for at kunne indgå en uddannelsesaftale mellem dig og enheden.Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)AnsættelsesvilkårStillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.Stillingen kan besættes af en marinekonstabel/marineoverkonstabel med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse.Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.Dit faste tjenestested vil være i Korsør.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder Kampinformation, OS Mathias Vistisen Christiansen, [email protected] eller på telefon 29 64 60 17.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.Ansøgningsfrist er den 26. november 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 49.Stillingen er til besættelse 1. februar 2025 eller senere efter aftale.Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.FOKUS og referencer kan medsendes.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Expected salary

Location

Korsør, Sjælland

Job date

Fri, 25 Oct 2024 22:15:19 GMT

To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.

To apply for this job please visit jobviewtrack.com.

Job Location