DXC Technology
Job title:
Business Analyst
Company:
DXC Technology
Job description
Job Description:Business analyst, der kan regne den ud – uden at være en robotVil du være med til at sikre at din og fem millioner skatteyderes skat er udregnet korrekt? Er du nysgerrig på de skatteberegninger, der ligger bag forskuds- og årsopgørelsen? Er du god til tal og til at regne uden nødvendigvis at have studeret matematik eller hardcore økonomi? Vil du være med til at omsætte de paragraffer, der sætter rammen for vores beregninger, til it-understøttelse i skattesystemer, også selvom du ikke har økonomisk baggrund eller har arbejdet specifikt med it-udvikling? Så kom og bliv en del af DXC’s team omkring årsopgørelsen, hvor vi sammen finder løsningerne.Opgaver, der gør en forskelDXC’s opgave er at sikre, at borgerne betaler korrekte skatter og afgifter til tiden – hverken mere eller mindre! Personskat udgør med 640 mia. kr. 53 pct. af Danmarks skatteindtægter. Vi har brug for din hjælp til arbejdet med skatteberegningerne på årsopgørelsen. Vi arbejder med helt almindelige borgeres og selvstændige erhvervsdrivendes skatteforhold uden at være direkte i kontakt med dem, for vi er et back-office.Bliv business analyst i DXC. Hos os vil du blive en del af et stærkt hold, der sammen finder løsningerne. Teamet er stærkest, når der bliver løftet i flok, også selv om vi hver især har ansvaret for bestemte opgaver og delsystemer.DXC har ansvaret for at understøtte årsopgørelsen. Sammen sørger vi for, at beregningerne i systemerne stemmer, og har øje for de detaljer og data, der udgør grundlaget i skattelovgivningen. Vi skal sikre, at årsopgørelsen er til at forstå og bliver vist på en tilgængelig måde.Som business analyst hos DXC skal du blandt andet:
- Implementere ny lovgivning, der ligger bag slutskatten på årsopgørelsen.
- Beskrive forretningens krav ned i it-systemer og deltage i test af løsningerne. Vi stikker en finger i jorden hos forretningen og analyserer os sammen frem til den bedste løsning. Vi tester systemet løbende for at sikre, at systemet fungerer optimalt og beregner korrekt.
- Kortlægge processer og udarbejde procesdokumentation, som løbende vedligeholdes.
- Deltage i interne og tværgående forretningsudviklingsprojekter, hvor vi fx arbejder med forenkling af skatteberegningsområdet.
- Besvare henvendelser om skatteberegninger. Give bidrag til systemoptimering og lovforberedende arbejde. Nogle af spørgsmålene er ret tricky, og vi skal holde tungen lige i munden, når vi svarer.
Man skal kunne meget som business analyst, og det kan ingen fra begyndelsen. Derfor skal du som person have en stor mængde tålmodighed, nysgerrighed og være parat til at lytte aktivt.Hvem er du?Du er struktureret, har analytisk sans og er nysgerrig. Frem for alt er du engageret, vedholdende, selvstændig og kan få noget fra hånden – og er også en kollega, der får tingene til at glide med godt humør. Du kan have en skattemæssig forståelse, men din analytiske tilgang er den vigtigste, da vi ofte arbejder med spidsfindige skattemæssige problemstillinger.Din uddannelsesmæssige baggrund kan spænde bredt, men vi går mere op i indholdet af dine kvalifikationer og dine erfaringer end titlen på din uddannelse. Det er vigtigt at du har teknisk forståelse, uden dog nødvendigvis at være udvikler, men du formår at bygge bro mellem både kunde og kolleger, så der er en fælles forståelse. Det er vigtigt at du er omstillingsparat i forhold til kunden, kollegaer og opgaver i dagligdagen – på den måde sikrer vi at komme ”hele vejen rundt” om en given opgave eller problemstilling.Vi forventer at du:
- har erfaring som business analyst, evt. fra arbejde med et økonomisk system
- har en teknisk forståelse så du kan omsætte kundens krav til et mere teknisk ”sprog”, som udviklere og testere kan arbejde videre med
- at du er parat til at indgå i opgaven med test af systemløsninger
- det er en klar fordel hvis du har erfaring med udarbejdelse af procesdokumentation eller kravspecifikation
- gerne har erfaring med Jira, Confluence og SQL
- taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Du bliver motiveret af at finde løsninger på opgaver, også selv om de er svære at gå til og komplekse at forstå. Det er dejligt, hvis du både mestrer at bevare overblikket over opgaver og roen når det går stærkt. Og finder fornøjelse i at dykke ned i detaljer.Har du lyst til og motiveres af at arbejde med et af Danmarks absolut mest samfundskritiske systemer, hvor du kan være med til at sikre detaljerne, så er dette job noget for dig!Ansøgning og kontaktSå send os dit CV med en kort motivation for, hvorfor du søger ind hos os, via knappen nedenfor. Vi afholder løbende samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Delivery Manager Jesper Zier på telefon 29 235022 for en uddybende snakDer vil forud for ansættelse blive indhentet reference og straffeattest.DXC opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Recruitment fraud is a scheme in which fictitious job opportunities are offered to job seekers typically through online services, such as false websites, or through unsolicited emails claiming to be from the company. These emails may request recipients to provide personal information or to make payments as part of their illegitimate recruiting process. DXC does not make offers of employment via social media networks and DXC never asks for any money or payments from applicants at any point in the recruitment process, nor ask a job seeker to purchase IT or other equipment on our behalf. More information on employment scams is available .
Expected salary
Location
Valby, København
Job date
Fri, 02 Aug 2024 06:09:33 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (vacanciesineu.com) you saw this job posting.